deterring


阻礙

  1. KK[dɪˋtɝ] DJ[diˋtə:]
  2. vt.及物動詞

    • 1. 威懾住,嚇住;使斷念[(+from)]

      Failure did not deter him from trying again. 失敗並未使他洩氣罷休。
  3. 變化形

    • 動變: deterred,deterred,deterring

  4. 同義字

    vt. 阻礙;制止
  5. 反義字

    「vt. 制止;使打消念頭」的反義字: